Indhold

Vil du være Bryllupsfotograf?

Gode råd til fotografering af bryllupper.

Dette er en samling af de mere end 100 bedste råd til fotografer, der tager bryllupsfotos. Begyndere vil finde en masse nyttige råd her, og erfarne fotografer vil ligeledes finde guldkorn. Hvis man er vordende brud, der søger gode råd til at opnå de bedst mulige bryllupsfotos, kan i læse mere jobbet som bryllupsfotograf.

Denne side er et resultat af tusindvis af timers studier, workshops, øvelse, diskussioner med bryllupsfotografer i verdensklasse og konklusioner fra de mange fotograferede bryllupper. Nyd den!!

Bryllup

Dokumenter romantikken

Bryllupsbilleder

af de smukke brudepar

Bryllupsfotografering

På forskellige lokationer i Danmark

De bedste råd til fotografer, der tager bryllupsfotos:

Går du med tanker om at blive bryllupsfotograf i Kolding? Det at blive professionel fotograf til bryllupper er ikke nogen nem opgave. Det kræver benhårdt arbejde at få succes, som bryllupsfotograf. For det første er der RIGTIG mange fotografer, om budet. For det andet ligger bryllupper næsten ALTID på lørdage og det vil sige du skal arbejde mellem 6-14 timer hver eneste lørdag + transport i bil til og fra opgaven. Derefter er det hjem til mindst ligeså mange timer foran computerskærmen og billedbehandle de mange bryllupsfoto skud fra brudeparrets store dag. Du skal IKKE vælge jobbet, som bryllupsfotograf hvis du ikke er frisk på at lægge mange timer i jobbet.

Hashtags

#bryllupsfotograf

#bryllupsfoto

#fotograftilbryllup

#bryllupsbilleder

#fotografbryllup

Foto

#brud

#brudekjole

#vielse

#gom

#brudebuket

foto bryllup
bryllupsfotografi
bryllup
bryllupsfoto billeder
bryllupsfotograf-kolding
soeskende portraet
bryllupsfotografering
bryllup fotografer
bryllup billeder
bryllupsfotograferne
bryllupsfotograf
bryllupsfoto
bryllupsfotos
foto bryllup
fotos fra bryllupper
bryllupsfoto kolding
bryllupsfotografen
bryllupsfotograf-Aarhus
personligt portraet
bryllupsfotograf
Gode råd til fotografering af bryllupper

1. Vær anderledes/skil dig ud:

Skab din egen stil og vær tro mod den. Hvis du er lige som de andre bryllupsfotografer, bliver du en (standard)vare, og det eneste, der adskiller dig fra de andre, vil være prisen, hvorfor du vil blive nødt til at konkurrere på pris.

2. Søg langt ned, søg langt op, gå tæt på, skab afstand, få jord under neglene.

Med andre ord skal du variere din synsvinkel, så dine billeder ikke ser ud som onkels. Jeg tvivler på, onkel ville ligge på maven og tage et foto som det ovenfor.

3. Den stemning, du skaber, er nogen gange vigtigere end dine fotos:

Bryllupsfotografi handler også om stemningen, ikke kun om billederne. Brudeparret vil huske for evigt, hvordan de havde det sammen med dig. Som fotograf er det vigtigt du ikke presser brudeparret til at posere perfekt eller at forsøge og få det optimale lys. Det bliver synligt i billederne, og de vil derfor ikke henvise andre til dig! Hvis du er genert og infrovert, skal du ikke være bryllupsfotograf! Folk tager til bryllup for at have det sjovt, så vær sjov! Her er nogen vittigheder, jeg bruger til bryllupper: ”Kære venner, jeg bliver lige nødt til at sørge for, at I er i fokus på mindst et af billederne”. 

4. Planlæg dine fotos

Duk ikke op uforberedt op til et bryllup. Læg en plan og styr begivenhedernes gang, så du ikke bare reagerer på brylluppet. Resultaterne bliver bedre, jo mere du har styr på. 

5. Skriv en liste over fotos og lær den udenad. Det er din plan B.

Det er svært at være kreativ under pres med begrænset tid til rådighed. Når det sker, og du kun har 5 minutter tilbage til at fotografere, er det godt at simplificere ved at tage billederne du har angivet på din liste. Til dette formål har jeg en app ved navn Quip, hvor både jeg og min kollega kan se, hvilke billeder, vi skal tage.

6. Bed bruden skrive sin fotoliste, især hvad angår familiefotos.

For at undgå misforståelser skal du tale med bruden på forhånd og bede hende forberede en liste over fotos, hun gerne vil have taget. Selv om jeg sørger for at fortælle hende, at jeg ikke kan garantere bestemte fotos, så gør jeg mit bedste for at imødekomme brudens ønsker. Med hensyn til formelle fotos og gruppefotos vil en liste være tidsbesparende, og den tid kan du i stedet bruge til kreativ fotografering.

7. Spørg om særlige familieforhold før brylluppet

(er forældrene f.eks. blevet skilt?), så du kan håndtere situationen nænsomt på bryllupsdagen. Tænk hvis du beder brudens far give brudens mor et knus, og de har været skilt længe!

8. Vis så mange bryllupper, du laver, på en blog. Det vil udvikle dig som fotograf.

Dette er et råd, jeg fik fra nettet. Du vil opnå flere ting ved at gøre dette. For det første vil du hæve dit niveau, fordi du bliver nødt til at vise fotos fra hvert eneste bryllup, du fotograferer – ikke kun fra dem, hvor du gjorde det ekstra godt. For det andet er det fordel mht. SEO jo flere bryllupper, du viser, fordi Google vil se det som et tegn på, at din virksomhed er aktiv og i vækst. Hvis du ikke viser noget nyt jævnligt, vil Google vurdere, du ikke har travlt, og derfor vil du ikke dukke op blandt søgeresultaterne.

9. Bed et medlem af hver familie om at koordinere familiefotos

Det vil spare dig en masse tid og besvær, hvis en person, som kender familiemedlemmerne, organiserer familiefotos og tilkalder alle slægtninge til gruppefotos. I Toronto er der så mange etniske bryllupper, at det er nærmest umuligt at udtale alle navne korrekt. Få derfor både en af brudens og en af gommens slægtninge til at instruere familiefotos. Du vil takke mig for det senere, især når gæsterne har fået et par ekstra sjusser før de formelle fotos.

KIG IND!

Du er selvfølgelig og så velkommen til at besøge os i fotostudiet og opleve stemingen her. Uanset hvordan vi får kontakten til hinanden, så vil du opleve vores stærke passion for jobbet, som fotograf og vores enorme engagement, for skønne, personlige portrætter.

10. Medbring skiftetøj

Mine bukser er revnet under et bryllup, jeg har været gennemblødt af regn og er blevet snavset af ligge på jorden og fotografere. Så er det guld værd at have et ekstra sæt tøj bag i bilen.

11. Medbring et ekstra kamera

Hvis dit vigtigste kamera går i stykker, skal du have et ekstra kamera. Jeg fotograferer altid med to 5D Mark III kameraer. Til mit seneste bryllup nægtede mit ene kamera at fokusere, så jeg fortsatte med det andet kamera. Bruden og gommen bemærkede det overhovedet ikke.

12. Medbring mindst en vandtæt linse.

Begynder det at regne, har du ikke tid til at løbe i ly, hvis bruden ønsker, at fotoseancen fortsætter. Derfor er en vandtæt linse nyttig. Min linse til sådanne situationer er en Canon 24-70mm f 2.8L II USM. Linsen er alsidig og har en gummiring, som gør den vandtæt. At eje en sådan linse er tillige et godt salgsargument, for jeg kan fortsætte med at fotografere på en regnvejrsdag, hvor andre bryllupsfotografer stopper! (Gode råd til fotografering af bryllupper)

13. Sluk for kameralyden.

I kirken eller under vielsen skal du bruge en stille lukker og slukke for kameralyden. Både lukkerens smæld og lyden af autofokus er ekstremt irriterende i en stille kirke. Vær betænksom.

14. Lyset

Lyssætning er den væsentligste del af bryllupsfotografi. Faktisk betyder fotografi bogstaveligt talt ”at skrive med lys”. Hvis du er den slags bryllupsfotograf, som blot bruger lyset, der er til rådighed (det har alle prøvet), skal du lære at bruge blitz. Derved kan du opnå gode billeder i alle typer vejr.

15. Undgå at få samlermani.

Firmaer, som fremstiller kameraer og andet udstyr, er enormt overbevisende. Vi har brug for netop deres udstyr for at blive lige så gode som Jerry Ghionis. Vore idoler inden for bryllupsfotografi støtter/godkender bestemte produkter, fordi de virkelig mener, produktet er vigtigt – eller fordi firmaerne betaler dem for det. Det kan jeg ikke fortænke dem i (alle har regninger, der skal betales), men det skal man være bevidst om. For at være ærlig har jeg selv haft samlermani i lang tid. Vi tror alle, at det næste udstyr, vi køber, gør vores fotografi enestående. Gennem årene har jeg indset, at for meget udstyr får en til at miste fokus på et allervigtigste inden for fotografi. Lyset, udtrykkene, øjeblikkene… Mange af verdens bedste bryllupsfotografer har meget lette kameratasker.

16. Kend dit udstyr

I lang tid købte jeg mere og mere udstyr, uden mit fotografi blev forbedret. Tværtimod blev jeg på samme niveau og fumlede, fordi jeg ikke forstod at bruge mit nyeste, bedste udstyr. Mange dygtige fotografer tilstod at have samme erfaring, mens de øgede mængden af udstyr. Omvendt tog det mig kun 10 sekunder at skifte batterier i blitzen en dag, hvor den løb tør for strøm under den første dans til et bryllup – fordi jeg kendte min blitz ud og ind.

17. De fem vigtigste bestanddele i et fantastisk bryllupsfoto: Lys, lokation, posering, teknik og følelse.

Har du styr på begivenhedernes gang, kan du koncentrere dig om lyset først, vælge den rette tid på dagen med smukt lys (den gyldne time) eller evt. skabe dette lys. Det er forudsætningen for et godt bryllupsfoto. Derefter skal du vælge en smuk lokation. Overvej, hvordan parret skal posere, sæt ISO, lukkehastigheden og blænden for at opnå den ønskede eksponering. Sidst, men ikke mindst, skal du tilsætte følelser ved at fortælle vittigheder eller gøre noget sjovt. Er der ingen følelser, fotograferer du bare en bestemt positur, og det kan tydeligt ses.

18. Du skal helst kunne posere

Posering og lyssætning er de væsentligste elementer, som adskiller professionelle bryllupsfotografer fra amatører. Posering er særligt vanskeligt, fordi det tager år at lære og at finpudse, så dine billeder ser naturlige ud. Posering kan få en brud til at se skøn ud…mange af de bedste bryllupsfotografer er selv gode til at posere.

19. Besøg lokationen før fotograferingen.

Det optimale er at besøge lokationen på samme tid af døgnet, som du skal fotografere, så lyset er det samme. Det vil spare dig en masse tid på bryllupsdagen. Hvis du ikke kan udforske lokationen, kan du overveje at bruge en app som ”sunseeker”

20. Sørg for at have masser af hukommelseskort og batterier ved hånden.

Hvis du løber tør for plads på hukommelseskortet, kan du bare skifte det og fotografere videre. Er batteriet ved at løbe tør, kan du skifte det i et ledigt øjeblik.

21. Brug to kort på en gang eller tag en sikkerhedskopi så snart som muligt.

Jeg fotograferer med mit 5D Mark IV med to hukommelseskort og gemmer billederne på begge kort samtidig.

22. Brug forskellige mærker hukommelseskort.

En af grundene til, at jeg elsker 5D III kameraet, er at jeg kan fotografere på et CF og et SD kort på samme tid. For yderligere at nedsætte risikoen for, at et kort svigter, bruger jeg endvidere forskellige mærker – et Sandisk SD kort og et Lexar CF kort eller omvendt.

24. På dine hukommelseskort skal du skrive dit telefonnummer og følgende tekst: Jeg betaler x antal kr. for billederne på dette kort.

 Hvis du mister kortet (Gud forbyde det), og nogen finder det, kan en barmhjertig samaritaner ringe til dig og give dig kortet tilbage, forudsat dit telefonnummer er på kortet.

25. Det er optimalt, hvis din ekstrafotograf bruger samme mærke kamera eller endda samme type kamera.

Hvis en af dine linser eller et af dine kameraer går i stykker, kan du låne udstyret af ekstrafotografen. Derudover kan du tage det nye kamera og umiddelbart fotografere videre, hvis I begge har samme kameratype og samme kameraindstillinger.

26. Hyr en ekstra fotograf.

Selv efter adskillige års fotografering bruger jeg stadig ekstrafotografer. Listen med grunde hertil er så lang, at vi ikke kan nå igennem den her, men her er de væsentligste grunde. Du kan ikke være to steder på en gang. F.eks. kan den ekstra fotograf være hos gommen, som gør sig klar, mens du er hos bruden, som gør sig klar. Den ekstra fotograf kan fange forskellige vinkler og fotografere på diverse tidspunkter i løbet af dagen. Den ekstra fotograf kan assistere mht. lys, når du mangler en til at holde lys (light stand) eller reflektor. Den ekstra fotograf kan holde øje med dit udstyr, mens du løber rundt omkring. At ansætte en ekstra fotograf er en stor udgift, men det er en god forsikring. Hvis du ikke har travlt, kan du kontakte fotografer nær dig og tilbyde at være ekstrafotograf for dem, hvis de vil være ekstrafotografer for dig. Bingo!

27. Kunder efterligner dig. Er du sjov, er de sjove. Bevar roen og bliv ved! Hvis noget kan gå galt på bryllupsdagen, vil det gå galt ifølge Murphy´s lov.

Jeg har set en hest løbe løbsk under et indisk bryllup, en beskadiget kage ankomme, brudekjolen blive revet i stykker og meget mere. Mange ting vil mislykkes på bryllupsdagen, det skal du forvente, så du ikke bliver overrasket. Bevar roen. Hvis du går i panik, gør bruden og gommen det også.

Gode råd til fotografering af bryllupper

28. Kend dine kunder og afslå at fotografere et bryllup, hvis din stil ikke passer til din kundes stil.

Ethvert brudepar er enestående. Nogen brude ønsker en fotojournalistisk dækning, mens andre ønsker støtte/vejledning og er glade for din vejledning. De fleste par ligger et sted mellem disse to kategorier. Personligt vil jeg gerne have styr på situationen og vejleder, hvis øjeblikkene ikke spontant opstår. Derfor vil jeg fortælle par, som ønsker en rendyrket fotojournalistisk dækning, at jeg ikke er den rette fotograf for dem. Parret kan derefter finde en fotograf, som passer til deres stil, og som kan skabe billedmaterialet, bruden og gommen ønsker.

29. Fotografér brylluppet som gjaldt det dit liv.

Dette gode råd fik jeg af Jerry Ghionis. Fotografér altid brylluppet, som om det var din datters bryllup. Jeg lægger så stor en indsats i at fotografere et bryllup, at min krop er øm 2 til 3 dage efter. De fleste af mine kunder lykønsker mig med billederne, jeg tager, før de overhovedet har set nogen af dem!! Jeg klatrer i træer, ligger på ryggen og fotograferer, ligger på min mave eller i enhver anden tænkelig stilling. Når jeg kommer hjem, ved jeg, jeg gjorde mit allerbedste for parret på deres store dag.

30. Fotografér til de næste generationer.

Vær stilfærdig men ikke genert. Hvis du skal fotografere, så gør det – men vælt ikke brudens bedstemor omkuld. Jeg tænker altid på, hvordan parrets børn gerne vil se forældrenes bryllup. De ville ønske et nærbillede af deres forældre men ikke et billede med 100 iPhones og lige så mange af gæsternes hoveder, hvor gæsterne er optaget af at tage billeder med deres telefoner. Derfor stiller jeg mig forrest, fotograferer fra den bedst mulige placering, får mit foto og flytter mig umiddelbart efter for ikke at genere gæsterne.

31. skyd i manuel

Det er ofte sket, mens jeg fotograferede blændeprioriteret blev mit kamera narret af en særlig type baggrund. Bruden foran en hvid væg/mur blev f.eks. undereksponeret (1-2 blænde). Fotografér i manuel tilstand. Det vil hjælpe dig til at blive en bedre fotograf og nedsætte dit tidsforbrug til justering af eksponeringen i billedbehandlingen.

32. Bryllupsreceptionen

Jeg husker det første bryllup, jeg var til som ekstrafotograf, for mange år siden. Dagen gik godt, og jeg følte mig sikker på mig selv, men så gik jeg til bryllupsreceptionen i et mørkt rum. Jeg fotograferede (in aperture priority), og alle mine billeder blev utydelige, da min lukkehastighed faldt til under en tredivtedel af et sekund. Det er vigtigt at lære at bruge blitz. Det var en lærestreg for mig.

33. Sørg for at lære noget nyt og stræb efter at blive en bedre fotograf hver eneste dag.

Konkurrencen i denne branche er så hård, at man ikke har råd til at undlade at lære noget nyt hver dag. Det er grunden til, en professionel fotograf med tiden bliver bedre end en deltidsfotograf. Den professionelle fotograf arbejder 12 timer hver dag på at forbedre sit håndværk, mens deltidsfotografen når højst to timer efter sit arbejde hver dag.

34. Fotografér altid i Raw

Hvis nogen fotograferer jpegs, så stop venligst. Fotografér raw. Du får så meget mere information og frihed/spillerum/bredde ved at fotografere raw. Det kan slet ikke diskuteres.

Se billeder fra bryllup i Kolding

35. Fotografér brylluppet for parrets skyld, ikke for pengene eller din egen portefølje.

Tænk hele tiden på parrets interesser. Hvis parret ikke ønsker et bestemt foto, så lad være med at presse dem! Det er deres bryllup, ikke din fotoseance. Jeg husker engang, jeg fotograferede et sted langt væk (oversøisk) på en strålende lokation, og jeg havde planlagt det afsluttende foto. Et dramatisk og potentielt prisvindende billede. Efter bryllupsreceptionen bad jeg energisk parret om et foto. De gav mig…trommehvirvel…10 sekunder til at tage billedet. Deres udtryk var ikke godt. Jeg græd indvendigt og accepterede situationen. Parret hadede det billede…de var allerede ”stået af”

36. Hvis du fotograferer i Raw, så tag sort/hvid fotos for at kunne se kulissens/omgivelsernes belysning og komposition ordentligt.

Farver kan være distraherende, og du vil bedre kunne fokusere på lys og komposition, hvis du fotograferer i sort/hvid. Hvis du fotograferer ”raw”, vil du kunne lægge farver på billedet i billedbehandlingen.

37. Dit motiv skal være den lyseste del af billedet.

Tilskuerens øjne ser først den lyseste del af billedet/omgivelserne, så gør dit motiv lysest. Dette kan du gøre ved at placere motivet foran en mørk baggrund eller ved at belyse motivet. Undtagelse: Du placerer motivet foran den lyseste del af omgivelserne, hvis du ønsker at se motivet i/som silhouet. (Gode råd til fotografering af bryllupper)

38. Få styr på baggrunden

Få styr på baggrunden før du lægger dig fast på en lokation eller på bestemte omgivelser (scene). Din baggrund bør være ensfarvet som papir, så motivet fremhæves. Hav højst tre forskellige farver på baggrunden for at undgå at aflede opmærksomheden. Derudover bør din baggrund være mindst 1 stop mørkere end bruden og gommen, så dit motiv bliver den lyseste del af billedet.

39. Det er DERES BRYLLUP og IKKE DIN FOTOSEANCE.

Mange brude tager ikke imod din velmente vejledning/dine gode råd, og det tager du muligvis personligt. Selv om du fortalte bruden, at du ønsker at tage de kreative billeder i den gyldne time, og hun derefter fastlagde fotoseancen til kl. 13, så tag det ikke personligt! Når alt kommer til alt, så er det vigtigste, at parret nyder dagen, for det er deres bryllup og ikke din fotoseance. Hvis parret er genert og ikke vil have dig for tæt på, så brug en telelinse, som tillader dig at fotografere på lang afstand. Det er en glimrende start på fotoseancen, indtil parret tør op. Prøv at finde ud af, om parret er kamerasky før brylluppet. Det fører mig videre til det næste gode råd.

40. Brug møderne og forlovelsesfesten til at afdække parrets styrker og begrænsninger foran et kamera.

 Jeg ved ikke med dig, men ingen af mine par er berømtheder med perfekte ansigter og ditto kroppe. Alligevel er alle smukke efter min mening, og mit job er at fremhæve deres skønhed med lyssætning og positurer. De fleste har en foretrukken side, og jeg spørger dem altid, hvordan de tager selfies/selvportrætter…det viser, hvilken side det er. Desuden kan deres skilning i håret indikere, hvilken side de foretrækker. Som regel er den mindst fordelagtige side dækket. Med denne viden kan du tage bedre fotos af bruden og gommen.

41. Betaling af bryllup

I mange tilfælde er det forældrene, som betaler fotograferingen, og bruden og gommen er ikke specielt engageret i deres bryllupsfotografering. De giver dig ikke nok tid og strenger sig i det hele taget ikke så meget an, som de ville gøre, hvis de selv betalte for dine ydelser. Derudover kan deres ønsker om billedernes stil være forskellige. Mens forældrene elsker en traditionel stil, foretrækker bruden og gommen måske en fotojournalistisk stil. Hvis der er stor forskel på deres stilønsker, er din bryllupsfotografering dømt til at mislykkes. Forestil dig, at brudens mor beder dig tage traditionelle fotos, men bruden vil ikke posere. Dermed bliver alle frustrerede. Gør derfor dig selv den tjeneste at afklare før brylluppet, hvem din kunde er.

42. Vær åben omkring dine priser

De fleste par har et bryllupsbudget, de ikke må overskride. Undgå skjulte omkostninger og forvent selv at få ekstra udgifter. En af de oftest forekommende omkostninger er anskaffelsen af fototilladelser. Oplys parret om, at de selv er ansvarlige for at anskaffe tilladelserne.

43. Bed bruden om en kontaktliste til brug på bryllupsdagen.

Dermed kan du kontakte nøglepersonerne og fortælle dem det, hvis noget kommer på tværs.

44. Bed om at få kirkens regler for bryllupsfoto og tal med præsten før vielsen.

Som gæst i andres hus følger du deres regler – kend derfor kirkens regler. Dermed kan du medbringe passende udstyr. Hvis præsten ikke tillader bevægelse, har du brug for lange linser. Hvis kirken er mørk, har du brug for blitz. Hvis de ikke tillader fotografering med blitz, skal du medbringe et kamera med ekstra gode ISO evner og førsterangs linser, som kan fotografere med lav lysstyrke. Jeg bruger min Canon 35mm f1.4 L linse og Canon 85mm 1.2 L linsen.

45. Når du fotograferer i høj sol/skarpt sollys, så placér motiverne i skyggen, eller placér dem med ryggen mod solen.

Selv om du har rådet bruden til at undgå fotoseancer mellem kl. 12 og 14, sker det ofte, at familiefotos eller endda kreative fotos bliver lagt på et tidspunkt, hvor lyset er uhensigtsmæssigt. I så tilfælde skal du placere motiverne med ryggen til solen eller i skyggen

46. Hvis du fotograferer et bryllup med et par fra en anden trosretning, så sæt dig ind i deres traditioner, og spørg bruden hvilke øjeblikke, du skal fange.

Her er et par eksempler: Ved en sydasiatisk vielse er udveksling af kranse væsentligt, mens det er de knuste glas og (hora), der er vigtige ved et jødisk bryllup. Ved et kristent bryllup er parrets første kys og udvekslingen af ringene centrale øjeblikke.

47. Det første kys skal vare 3 sekunder.

Ofte kysser bruden og gommen så kortvarigt, at vi ikke når at fange det. Bed parret tage sig god tid. Hvis du går glip af det, så bed dem kysse igen lige efter vielsen på det samme sted. Det har jeg gjort hidtil, og de nygifte har sjældent noget imod det.

49. Kom ikke hjem uden et billede af skoene og kjolen.

Min kone gjorde dette klart for mig for mange år siden, da jeg kom hjem og hverken havde billeder af skoene eller et portræt af bruden i sin kjole.

50. Spørg bruden, om der er nogen særlige ting/detaljer, du skal fotografere.

Ofte er ”noget gammelt” et arvestykke fra familien såsom et smykke, et strømpebånd eller en del af brudens mors kjole syet ind i den nye kjole. Spørg parret, om der er sådanne detaljer.

51. Bed bruden gå langsomt op ad kirkegulvet, og bed hende kigge over mod gommen i stedet for at kigge ned.

På den måde kan du tage et par billeder af bruden og hendes far på vej op ad kirkegulvet. Desuden får brude en naturlig timeglasfacon, når de går langsomt og sætter benene ind foran hinanden.

52. Medbring vand og energibarer, så du kan genoplade dine batterier.

Bryllupper er lange, hårde dage, og det er sjældent til at finde vand. Bryllupsgæsterne får vand i limousinen, mens vi bryllupsfotografer bliver nødt til at holde os klar. Ofte får vi mad af parrene under bryllupsmiddagen, men jeg har fotograferet bryllupper, hvor de ikke tænkte på dette, så vær forberedt!

54. Slet ikke billederne i kameraet.

For at spare tid til beskæring sletter mange fotografer dårlige billeder fra kameraet, eller de beder deres assistent gøre det. Efter min mening er det en frygteligt dårlig idé at slette billeder på bryllupsdagen, fordi filerne kan blive ødelagt, du/man risikerer at slette gode billeder, eller assistenten risikerer at gør noget katastrofalt såsom at formatere kortet eller slette alle billeder ved en fejl.

55. Oplad batterier to dage før brylluppet.

Hvorfor foreslår jeg det? Fordi du dermed er dækket ind, selv om der skulle forekomme strømafbrydelse eller andre uhensigtsmæssigheder dagen før brylluppet. Jeg bruger Envelop og Powerex (NiMH) batterier til mine blitzer, og det virker for mig. På den måde bliver jeg ikke stresset dagen før brylluppet.

56. Lær bruden at posere.

Forud for fotoseancen giver jeg altid bruden og brudepigerne nogen fingerpeg om, hvordan de kan præsentere sig godt på billederne. Jeg undgår bevidst at bruge ordet ”posere”, for det ønsker ingen at gøre for tiden. Her er mine råd/min vejledning til bruden: Hold en lille afstand mellem fødderne og saml knæene for at få en timeglasfacon. Skyd hoften væk fra kameraet og væk fra lyset. Lad tåen pege mod kameraet. Gå som en model ved at sætte benene ind foran hinanden. Ret ryggen og træk skuldrene tilbage. Lad der være afstand mellem hænderne og hoften. Hold hænderne beskæftiget. Hold buketten, leg med håret, rør ved halskæden eller lad dem hvile på hofterne. Hvis hænderne er placeret på hofterne, så træk skuldrene og albuerne bagud. Træk vejret gennem munden. På den måde ser brystpartiet større ud, og læberne virker mere sensuelle…afhængigt af hvilken type bryllup, du fotograferer, risikerer den sidste kommentar at være upassende.

57. Lær gommen at posere.

Fødderne skal være i skulderbreddes afstand. Lad tæerne pege udad (det udstråler selvsikkerhed). Ret ryggen. Skyd brystet frem. Slap af i skuldrene. Hænderne skal posere (lad dem gøre noget) eller være i ro. Gå normalt.

58. Nedsæt hastigheden på udvekslingen af ringe og sørg for, at hånden med ringen ikke er dækket.

Før brylluppet skal du bede parret udveksle ringe meget langsomt, så du kan tage tilstrækkeligt mange billeder af det. Et vidvinkelbillede og et nærbillede af hænderne.

59. Mens hovedfotografen tager billeder af bruden eller de formelle billeder, kan ekstrafotografen fange naturlige billeder.

Ofte er billedet taget mellem fotoseancerne bedre end de formelle billeder. Med andre ord opstår der naturlige situationer, når folk ikke poserer, og det er ekstrafotografens opgave at fange disse.

60. Hvis du ansætter en ekstrafotograf, skal du sørge for at få en kontrakt på plads eller på anden vis afklare, hvem der ejer ekstrafotografens billeder.

Hvis du betaler ekstrafotografen, ejer du billederne. Hvis det er en byttehandel (jeg hjælper dig med dit bryllup, hvis du hjælper med mit), skal du diskutere med den anden fotograf, hvem der har ophavsretten til billederne mht. anvendelse på sociale medier, til markedsføring osv.

61. Børn er en guldgrube.

Hold dig ikke tilbage…bed børnene gøre noget – de går ofte med på legen. Provokér dem, giv dem en udfordring, så reagerer de. På billedet ovenfor begyndte blomsterpigen at danse, mens far og datter dansede. Jeg fik straks placeret mig et godt sted, så jeg kunne tage dette prisvindende billede.

62. Bed dit motiv efterligne/spejle dig.

Et foto siger mere end tusind ord, så jeg beder dem efterligne mig, mens jeg viser, hvordan man gør. Synet af en fyr, der poserer som en kvinde, vækker masser af latter, og de føler sig mere trygge.

63. Brug Google til at spionere bryllupslokationen

Gem de fotos, du vil forsøge at overgå til din liste.

69. Kontakt fotografer tæt på dig, hvis arbejde du er vild med, og bed om lov til at assistere dem gratis.

Enhver fotograf har brug for en assistent, og det er en ekstra udgift. Ved at assistere kan du lære ting, der ikke står i nogen lærebøger, og er du en pålidelig assistent, vil fotografen invitere dig med igen en anden gang.

70. Sammensæt en liste med bryllupsfotografer, hvis arbejde du er vild med. Byd dem på en kop kaffe og skab en relation til dem.

Gå til træf/møder og byg et netværk af fotografer. I kan hjælpe hinanden enormt meget.

71. Hvis du er optaget, så hjælp både kunden og en fotografkollega ved at henvise kunden til den fotograf.

Jeg antager, den anden fotograf har nogenlunde samme færdigheder som dig og ligger i det samme prisleje.

72. Glem ikke bryllupsdetaljerne.

Grundreglen er, at hvad parret har brugt tid på, skal du fotografere. Som regel spørger jeg bruden og gommen om de har en mening om detaljebilleder og hvilke detaljer, jeg i så fald skal fange. For mig er det de altafgørende detaljebilleder.

73. Spørg bruden og gommen, om de vil have fotos af alle gæster ved bordene.

Dette er der et par grunde til: For det første har bruden og gommen muligvis det indtryk, at du tager disse billeder uanset hvad. Sådanne billeder har stor affektionsværdi. De vil helt sikkert blive beholdt og vil øge antallet af billeder, du kommer til at levere, hvorved parret får mere glæde af dit arbejde.

74. Se billederne for dig, når du udforsker lokationen. Hvis et par af dine venner er villige til at hjælpe, så tag dem med og fotografér dem.

Selv om det lyder dumt, så tager jeg hen til lokationen og forestiller mig, hvorfra jeg vil fotografere. Husk endelig at tage derhen på det samme tidspunkt, som fotoseancen skal foregå, så lyset er det samme. Intet er værre end at have besøgt en lokation ved solnedgangstid og reelt skulle fotografere der ved middagstid. Med hensyn til lys vil intet være det samme.

Gode råd til fotografering af bryllupper

75. Vidvinkellinser forvrænger. Drag nytte af det og få parret til at se slankere ud.

Regel: Hvis du fotograferer et landskab med en vidvinkellinse, så placér ikke motivet nær yderkanten, for motivet vil blive forvrænget. Tværtimod kan vi bruge forvrængningen til vores fordel. Hvis du tager et portrætfoto, vil billedet blive forvrænget langs den lodrette akse, så bruden og gommen vil se højere og slankere ud. Det er ikke markant anderledes, men de vil tabe 5 kg alene ved anvendelse af dette trick.

76. Undgå at bruge ETTL blitzindstilling.

Hvis du kan, så brug din blitz manuelt for at fastholde eksponeringen på samme niveau. ETTL narres af spejle, lys på stedet, belysning bagfra osv., hvilket ofte resulterer i undereksponerede billeder. For Canon systemer er billeder, der er mere end (1 stop) undereksponerede, en katastrofe. Det er nemlig ikke til at genfinde detaljerne i skyggerne i billedbehandlingen. Skyggerne indeholder masser af ”støj”, og billederne er ubrugelige.

77. Bliv bedre til at billedbehandle.

Photoshop er et frækt ord i disse dage, fordi der er begået så mange fejl i Photoshop. Derudover tager mange bryllupsfotografer sig enten ikke tid til at lære billedbehandling, eller de er stolte af at levere billederne direkte fra kameraet. LAD VÆRE MED DET! Med så meget konkurrence, som der er i vores branche, gælder det om at få enhver fordel med. Det er derfor fjollet at undlade at bruge så stærkt et værktøj. De bedste bryllupsfotografer bruger timevis på at finpudse et billede. Hvis billedet bliver godt, og parret elsker billedet, hvem går så op i, om billedet stammer fra kameraet eller fra billedbehandlingen? Stammer billedet ovenfor fra kameraet eller fra billedbehandlingen? Det er ikke vigtigt. Kun for andre fotografer.

78. Send aldrig dine raw filer.

De rå billeder er ikke så gode som de behandlede billeder, enten fordi de ikke er skarpe, eller fordi den hvide balance kan være skæv, hvis du fotograferede AWB eller ikke fik indstillet balancen korrekt/nøjagtigt.

79. Formatér hukommelseskortene dagen før brylluppet og aldrig på bryllupsdagen.

Under tidspres kan fejl ske. Formatér og slet aldrig billeder under brylluppet.

80. Synkronisér alle kameraer før brylluppet.

Hvis det er muligt, så mød ekstrafotografen 5 minutter før, I begynder at fotografere. Synkronisér jeres kameraer. Er det ikke muligt, så brug tidspunkt og dato til at synkronisere jeres kameraer dagen før brylluppet. Hvis intet af det ovenstående kan lade sig gøre, kan I fotografere den samme genstand på samme tidspunkt og synkronisere tiden i (Lightroom) på den måde.

81. Kast af buket eller strømpebånd.

Fotografér nedefra, så du er sikker på at buketten/strømpebåndet er med på billedet. Løb derefter hen til personen, som griber den/det eller brug en lang linse til at få følelserne med.

90. Hvis parret er kamerasky, så snyd.

Lad som om du skal skifte en linse eller et kort og gå lidt væk. På afstand kan du bruge en lang linse til at fotografere dem, mens de opfører sig naturligt. Store grupper poserer af sig selv, så med et minimum af indsats, får du et flot opstillet billede.

91. Brug flad belysning til at fotografere ældre motiver (parrets forældre/bedsteforældre).

Når lyskilden er bag kameraet, kaldes det fladt lys, hvilket nedsætter struktur og dimension/mål. Dermed vil lyset udglatte rynker. Den ideelle situation er, at der er et stort vindue bag dig, når du fotograferer ældre motiver. At placere motivet med ryggen mod solen giver samme effekt, fordi himlen bag dig virker som en kæmpe (softbox). Hvis du fotograferer i den gyldne time, kan du have brug for (fill flash) eller (reflector) til at sende noget lys tilbage på motivet, så du ikke blot ender med at have silhouetter på billedet.

92. De bedste udtryk opnår du, når motiverne er i bevægelse.

Dette trick lærte jeg, da jeg fotograferede sammen med en videofotograf, som instruerede dem. For at gøre en lang historie kort, skal du få bruden og gommen til at posere, skille dem ad og bede dem finde ind i posituren igen. Gør de det ordentligt, får du et naturligt udseende foto. Gør de det ikke, begynder de højst sandsynligt at grine og viser dig naturlige følelser. Det giver gevinst uanset hvad.

93. Fjollerådet.

Hvis nogen er utrygge ved at posere, så bed dem gøre noget dumt/fjollet, for de føler sig mere trygge bagefter. Jeg bruger altid min ekstrafotograf til at vise de romantiske positurer. Vi er begge heterofyre, og det bliver så akavet, at det er hylemorsomt. Jeg fortæller parrene, at hvis vi kan gøre det, kan de også.

94. Er kalenderen fuld? Giv bryllupsopgaven videre til en anden fotograf.

På den måde hjælper du både kunden og en fotograf. Ud fra samme logik kan du som bryllupsfotograf, som ikke fotograferer familier, nyfødte, børn og kæledyr, sende sådanne forespørgsler videre til andre fotografer. Så gør de dig en tjeneste en anden gang.

95. Udpeg en person til at ryste/holde brudekjolen på plads – især hvis kjolen har et langt slæb.

Kjolen skal hele tiden se perfekt ud, hvorfor det er supervigtigt at holde den på plads. Bruden har brugt så meget tid og så mange penge på kjolen, at du skal få den til at præsentere sig godt. Hvis du udpeger en person til at bruge tid på at holde kjolen på plads, sparer du tid.

96. Begge fotografer må ikke forlade bryllupsreceptionen samtidig.

Nogen gange trænger vi til en pause for os selv. Det er dog en god idé, at der hele tiden er en fotograf til stede for det tilfældes skyld, at der opstår et øjeblik/en situation, som skal fotograferes.

97. Glem ikke bryllupsdetaljerne.

Du kan være mere opmærksom på begivenheden frem for kameraet, hvis du vælger et (aperture) og en linse med stor feltdybde. Fotografér for eksempel med 35mm f5.6. (pre focus) på en genstand omtrent 3 meter fra kameraet. Din feltdybde er da 3 meter med alt fra ca. 2 meter til 6 meter i fokus. Dermed kan du fotografere øjeblikkene meget hurtigere uden at skulle skifte indstillinger, og du vil opnå flere ”bevaringsværdige” billeder.

eknik fra gadefotografi. Du kan være mere opmærksom på begivenheden frem for kameraet, hvis du vælger et (aperture) og en linse med stor feltdybde. Fotografér for eksempel med 35mm f5.6. (pre focus) på en genstand omtrent 3 meter fra kameraet. Din feltdybde er da 3 meter med alt fra ca. 2 meter til 6 meter i fokus. Dermed kan du fotografere øjeblikkene meget hurtigere uden at skulle skifte indstillinger, og du vil opnå flere ”bevaringsværdige” billeder.

98. Få nye ideer til vinkler, komposition, belysning osv.

Hvis du følger berømte bryllupsfotografer, kopierer eller efterligner/overgår du deres fotos. Ser du derimod kunstfilm, får du nye ideer til bryllupsfotografi.